referencer
Pia Darfelt, Art Director og Grafisk design
Fra den første dag Line Falck og jeg begyndte at arbejde sammen, tilbage i 2002 på magasinet "Spis Med", kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til,at hun var en fotograf af en særlig klasse...hun var utrolig iderig og hendes legende, underspillede og sikre personlige stil, udviklede både mig og Line og kom i den grad til at præge magasinets profil. Så da vi begge to startede vores eget, var der ingen tvivl om at vi måtte udnytte vores gode erfaringer, og det er blevet til rigtig mange spændende opgaver . For mig som Art Director og grafiker er samarbejdet med Line Falck altid en spændende og kreativ process, hun elsker at blive udfordret og er fantastisk til at forstå og eksekvere tankerne bag mine ideer...uden at gå på kompromis med sit eget udtryk.
www.darfelt.dk
Pia Krøyer, Grafisk design og kogebogforfatter.
Madfotograf Line Falck, der ikke er til at vælte af pinden, når der render 8 børn rundt i haven og skal fotograferes. Eller når 10 kugler is skal fotograferes i èt foto i 25 graders varme og ikke må nå at smelte . Line, dine smukke , glade børne - og madbilleder er fantastiske . De har været en stor fornøjelse at arbejde med ved layout af bogen.
www.kroyers.blogspot.com
Katrine Klinken, kok, madskribent, foredragsholder og kogebogsforfatter.
Line Falck er en af de mange gode madfotografer som jeg har arbejdet sammen med igennem mange år.Line er rigtig grundig, og der er altid tid til god planlægning og tid til at prøve flere løsninger, hvis man får kreative indfald. Med hendes egne mange ideer og den åbenhed hun har over for andre vinkler bliver resultatet bare rigtigt godt. Det er dejligt at arbejde med Line der er professionel i billeder, stil og grafisk indsigt. Hun er samtidigt er et rart, åbent, følsomt menneske, der oprigtigt har et ønske om at finde frem til det man vil formidle visuelt. Line har bl.a. fotograferet kogebøgerne: Måltider der er mit hovedværk på 576 sider med 230 billeder af måltider fotograferet i sæson over et helt år. Den smukke bog Skaldyr og mange billeder til Børnenes køkken. Vi har lige afsluttet arbejde med og min næste bog Nem Vegetarisk mad.
www.klinken.dk
Felix smith og Marie schmidt
Line Falck var fotograf på vores bog "køkken&kaos" og hun gjorde et fantastisk godt stykke arbejde. Line var kreativ og opfindsom og kunne meget hurtigt "se" den stil ,vi skulle have i bogen og som blev helt vores egen. Vi er dybt taknemmelig for alle de sjove ideer og input hun bragte med ind i arbejdsprocessen.
Derudover er hun mega cool og er blevet en kær og hyppig gæst i privaten.
Maria Faarvang, MAD&venner
Madfotograf Line Falck er en dygtig og grundig fotograf, der altid går til opgaven med engagement og masser af ideer. Samtidig er hun behagelig og opmærksom at arbejde sammen med, og hun når altid i mål. Det er en fornøjelse.
Charlotte Nowak. Kok, foredragsholder og kogebogsforfatter.
Jeg har arbejdet med Line Falck med forskellige opgaver igennem årene. Det er altid en STOR fornøjelse, da Line er meget dygtig og meget dejlige at være sammen med.
Derfor er Line også fotograf på min bog.
Birthe Lynggaard, madblogger og kogebogsforfatter
Det var mere eller mindre tilfældigt at jeg kom kontakt med Line Falck, men da jeg luftede ideen om en kogebog for hende, udviste hun straks interesse. Siden har hun taget de smukke billeder til min kogebog og jeg kan kun sige, at hun er fantastisk dygtig, entusiastisk, afbalanceret, sød og meget hjælpsom. Jeg er madblogger og har ingen erfaring i madbranchen - eller bogbranchen for den sags skyld - så Line har været en kæmpe hjælp og støtte for mig i den proces. Der er ingen tvivl om at hun er en dygtig og meget kompetent madfotograf, men hun er også et fantastisk givende menneske at være sammen med. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til takke for din ukuelige optimisme og din tro på mig. Jeg håber, at vi kommer til at lave mere sammen.
www.newyorkerbyheart.com
Lene Holme Samsøe, Designer.
Line og jeg har nok fotograferet mindst 100 babyer og børn sammen gennem de sidste 8 år. Alle iført håndstrik, hvor det er vigtigt at alle detaljer kan ses. Det er ikke den nemmeste kombination, men altid har jeg følt mig 100% tryg og sikker på, at Line ville få os i mål. Line formår at skabe en fantastisk kontakt til alle børn i løbet af ganske kort tid, og selv den mest stædige 3-årige overgiver sig nærmest betingelsesløst. Lines skønne væsen og engagement i opgaven, gør at det bare er utroligt behageligt at arbejde sammen med hende.
mail@linefalck.dk FacebookLinkedIN Instagram